
Et frø er et frø – eller er det?
Når du begynder at kigge efter frø til køkkenhaven eller blomsterbedet, opdager du hurtigt, hvor stort udvalget er. Frø kan købes i supermarkedet, planteskolen, havecentret og hos specialiserede frøbutikker på nettet.
Priserne varierer, sorterne er forskellige, og på frøposerne møder du betegnelser som F1, økologiske frø, frøstabile sorter og gamle sorter.
Så hvor finder man egentlig de bedste frø?
Først og fremmest kan du finde frø hos Økohaven lige her
Svaret afhænger i høj grad af, hvad du vil dyrke. Til en almindelig køkkenhave behøver de bedste frø ikke være de dyreste. Det vigtigste er at købe frø, der passer til dit dyrkningssted, dine ønsker og det danske klima.
Her får du hjælp til, hvad du bør kigge efter, inden du fylder indkøbskurven med næste sæsons frø.
Hvor kan man købe frø?
Frø er efterhånden tilgængelige næsten overalt, når havesæsonen nærmer sig.
Du kan blandt andet købe dem hos:
- havecentre og planteskoler
- specialiserede frøbutikker
- danske webshops som Økohaven
- byggemarkeder
- supermarkeder
- økologiske forhandlere
- frøbytte og frøsamlernetværk
Der kan sagtens være gode frø i supermarkedets frøstativ. Fordelen ved specialiserede frøforhandlere er først og fremmest udvalget.
Hvis du bare vil dyrke almindelige radiser eller gulerødder, behøver du måske ikke lede ret længe.
Vil du derimod dyrke en bestemt bøftomat, lilla gulerødder, usædvanlige chilier eller gamle danske sorter, bliver specialbutikker langt mere interessante.
De bedste frø begynder med den rigtige sort
Det er nemt at fokusere på producenten, når man køber frø.
Men kig mindst lige så meget på sorten.
To poser med tomatfrø kan give vidt forskellige planter.
Den ene sort kan være udviklet til drivhus og blive to meter høj. Den anden kan være en kompakt busktomat, der fungerer godt i en krukke på altanen.
På samme måde kan sorter variere i:
- smag
- størrelse
- farve
- udbytte
- modningstid
- vækstform
- sygdomsresistens
- krav til varme
- egnethed til drivhus eller friland
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:
“Er det gode frø?”
Men også:
“Er det den rigtige sort til min have?”
Vælg frø efter danske dyrkningsforhold
En flot grøntsag på en udenlandsk hjemmeside er ikke nødvendigvis det bedste valg til en dansk køkkenhave.
Danmark har en forholdsvis kort vækstsæson sammenlignet med varmere lande.
Det har især betydning for varmeelskende afgrøder som:
- tomater
- chili
- peberfrugt
- aubergine
- melon
- visse typer squash og græskar
Her kan sortens udviklingstid være afgørende.
Hvis du dyrker tomater på friland, kan en tidligt modnende sort eksempelvis være mere interessant end en sort, der kræver en meget lang og varm sommer.
Har du drivhus, får du flere muligheder.
Læs derfor altid sortsbeskrivelsen i stedet for kun at vælge ud fra billedet på frøposen.
Læs frøposen før du køber
En god frøpose fortæller meget mere end navnet på planten.
Du kan typisk finde information om:
Såtidspunkt: Hvornår frøene bør sås.
Forspiring: Om planten med fordel startes indendørs.
Sådybde: Hvor dybt frøet skal placeres.
Planteafstand: Hvor meget plads den voksne plante kræver.
Høst eller blomstring: Hvornår du omtrent kan forvente resultatet.
Sort: Den specifikke variant af planten.
Holdbarhed: Information, der kan hjælpe dig med at vurdere frøenes alder.
Jo mere du ved inden såningen, desto lettere bliver det at give frøene de rigtige betingelser.
Hvad betyder spireevne?
Spireevnen fortæller grundlæggende noget om frøenes evne til at spire.
Frø er levende biologisk materiale, og de holder ikke evigt.
Med tiden falder spireevnen.
Hvor hurtigt det sker, afhænger blandt andet af plantearten og opbevaringen.
Nogle frø kan bevare en god spireevne i flere år, mens andre mister den hurtigere.
Derfor er frøenes alder relevant – især hvis du køber gamle poser på udsalg eller finder frø fra tidligere sæsoner i skuffen.
Gamle frø behøver ikke blive smidt ud
En gammel frøpose er ikke automatisk ubrugelig.
Hvis frøene har været opbevaret godt, kan mange stadig spire.
Du kan lave en simpel spiretest.
Læg eksempelvis 10 frø mellem fugtige stykker køkkenrulle, opbevar dem under passende temperaturforhold og se, hvor mange der spirer.
Hvis 8 ud af 10 spirer, ser spireevnen stadig ganske fornuftig ud.
Hvis kun 1 eller 2 spirer, kan det være bedre at købe nye frø – eller så betydeligt tættere.
Hvordan skal frø opbevares?
God opbevaring er vigtig, hvis du vil gemme frø til næste sæson.
Generelt har frø bedst af at blive opbevaret:
tørt, køligt og mørkt.
Fugt er især noget, du bør undgå.
Lad derfor ikke åbne frøposer ligge i et fugtigt drivhus eller haveskur gennem hele vinteren.
Luk poserne godt, skriv eventuelt årstal på dem, og opbevar dem samlet et tørt sted.
På den måde er det også lettere at holde styr på, hvilke frø du allerede har, før du bestiller 14 nye poser salat.
Hvad betyder F1-frø?
Du vil ofte støde på betegnelsen F1.
F1 betyder, at frøene kommer fra første generation af en kontrolleret krydsning mellem udvalgte forældrelinjer.
F1-sorter bruges blandt andet, fordi de kan have egenskaber som:
- ensartet vækst
- højt udbytte
- bestemte kvaliteter i frugterne
- sygdomsresistens
- ensartet modning
F1 er ikke i sig selv et tegn på, at frøet er bedre eller dårligere.
Men der er én vigtig forskel, hvis du vil tage dine egne frø.
Frø, du høster fra en F1-plante, giver ikke nødvendigvis planter med de samme egenskaber som moderplanten.
Hvad er frøstabile sorter?
Frøstabile sorter er interessante, hvis du gerne vil gemme frø og dyrke videre fra generation til generation.
Ved korrekt frøavl vil afkommet typisk bevare sortens karakteristiske egenskaber langt mere stabilt end frø fra en F1-hybrid.
Det gør frøstabile sorter populære blandt:
- frøsamlere
- selvforsynere
- køkkenhaveentusiaster
- personer, der gerne vil bevare gamle sorter
De omtales nogle gange som open-pollinated sorter.
Hvis drømmen er at høste dine egne tomatfrø og dyrke den samme sort næste år, er dette derfor en vigtig oplysning at kigge efter.
Hvad er gamle og historiske sorter?
Gamle sorter kan være spændende, fordi de giver adgang til en langt større variation, end du normalt møder i supermarkedets grøntafdeling.
Det kan være tomater med usædvanlige former, bønner med specielle farver eller grøntsager med en lang dyrkningshistorie.
Gamle sorter vælges ofte på grund af:
- smag
- historie
- farver og former
- genetisk variation
- muligheden for selv at gemme frø
Men “gammel sort” betyder ikke automatisk, at planten er lettere at dyrke eller giver større udbytte.
Vælg den, fordi egenskaberne passer til det, du ønsker.
Er økologiske frø bedre?
Økologiske frø er produceret efter reglerne for økologisk produktion.
Det siger først og fremmest noget om produktionen af frøet.
Det betyder ikke automatisk, at et økologisk frø spirer bedre eller giver en større grøntsag end et konventionelt frø af en tilsvarende sort.
Hvis økologisk dyrkning er vigtigt for dig, giver det naturligvis god mening at vælge økologiske frø.
Men når det handler om dyrkningsresultatet, bør du stadig se på sort, friskhed og dyrkningsforhold.
Billige eller dyre frø – hvad skal man vælge?
En dyr frøpose er ikke nødvendigvis bedre end en billig.
Prisen kan blandt andet afspejle:
- antal frø i posen
- sortens sjældenhed
- produktionsmetode
- F1-produktion
- økologisk certificering
- emballage
- forhandler og mærke
Se derfor på prisen pr. frø, hvis du vil sammenligne ordentligt.
En pose til 20 kroner med 100 salatfrø kan reelt være billigere end en pose til 15 kroner med 20 frø.
Til tomater betyder antallet måske mindre, fordi du kun skal bruge få planter.
Til gulerødder, radiser og salat kan mængden være langt mere relevant.
Pas på de flotte billeder
Frøposer skal selvfølgelig sælge.
Derfor viser forsiden typisk grøntsagen eller blomsten fra sin allerbedste side.
Men et billede fortæller meget lidt om, hvordan planten vil klare sig i din have.
Vend posen om.
Læs teksten.
Undersøg sorten.
Det er langt vigtigere at vide, om en tomat egner sig til friland, end om billedet viser den flotteste tomat, du nogensinde har set.
Køb frø efter den plads, du har
Du behøver ikke en stor køkkenhave for at dyrke fra frø.
Mange grøntsager kan dyrkes i:
- krukker
- altankasser
- højbede
- små haver
- drivhuse
- plantekasser
Men sorten skal passe til pladsen.
Har du en lille altan, kan kompakte tomat- og chiliplanter være langt mere praktiske end sorter, der bliver enorme.
Har du et lille højbed, kan du vælge afgrøder, der kan høstes hurtigt og efterfølges af nye afgrøder.
Køb frø til den have, du har – ikke den have, du drømmer om at få plads til en dag.
Hvor mange frø har du egentlig brug for?
Det er meget nemt at købe for mange frø.
En pose med 20 tomatfrø lyder måske ikke af meget.
Men hvis alle 20 bliver til tomatplanter, kræver det pludselig rigtig meget plads.
Inden du køber, kan du derfor overveje:
- Hvor mange planter har jeg plads til?
- Hvor mange grøntsager spiser vi faktisk?
- Kan frøene gemmes til næste år?
- Har jeg tid og plads til forspiring?
- Skal afgrøden dyrkes i drivhus, krukke eller på friland?
Det kan spare både penge og vindueskarme fyldt med 47 tomatplanter i april.
Frø fra udlandet – hvad skal du være opmærksom på?
Internettet giver adgang til et enormt udvalg af frø fra hele verden.
Det kan være spændende, men køb ikke ukritisk fra tilfældige udenlandske sælgere.
Når du køber frø uden for Danmark, bør du blandt andet være opmærksom på:
- om arten og sorten er tydeligt identificeret
- om sælgeren virker troværdig
- om planten egner sig til danske forhold
- hvilke regler der gælder for indførsel af frø og plantemateriale
- om planten kan være invasiv eller på anden måde problematisk
Reglerne afhænger blandt andet af, hvilket land frøene sendes fra.
Hvis du bestiller frø fra lande uden for EU, bør du derfor kontrollere de aktuelle danske importregler hos de relevante myndigheder, før du bestiller.
Kan man bruge frø fra supermarkedets grøntsager?
Nogle gange.
Du kan eksempelvis tage frø fra en moden tomat og forsøge at dyrke dem.
Men du ved ikke nødvendigvis, hvilken sort tomaten er.
Hvis den kommer fra en F1-hybrid, vil næste generation heller ikke nødvendigvis ligne den tomat, du spiste.
Derudover er nogle grøntsager høstet på et stadie, hvor frøene ikke er modne.
Det kan være et sjovt eksperiment, men hvis du ønsker et forudsigeligt resultat, er frø fra en kendt sort et bedre udgangspunkt.
Frøbytte kan være en genvej til spændende sorter
Du behøver ikke købe alle frø.
Frøbytte mellem haveejere kan være en fantastisk måde at opdage sorter, som ikke står på hylden i det lokale havecenter.
Det kan også være en måde at få erfaringer med i købet.
Personen, du får frøene fra, kan måske fortælle:
- hvordan sorten klarede sig
- hvornår den blev sået
- hvor stor planten blev
- hvordan grøntsagen smagte
- om den fungerede godt på friland
Ved privat frøbytte er det dog værd at være opmærksom på korrekt sortsnavn og risikoen for uønsket krydsning, hvis målet er at bevare en bestemt sort.
8 ting du bør tjekke, før du køber frø
Inden frøene ryger i indkøbskurven, kan du bruge denne hurtige kontrol:
1. Hvilken sort er det?
Sorten kan være mindst lige så vigtig som selve plantearten.
2. Passer den til danske forhold?
Se især på varmeelskende afgrøder.
3. Kan den dyrkes dér, hvor du har plads?
Drivhus, friland, krukke og altan stiller forskellige krav.
4. Hvornår skal den sås?
Nogle planter kræver flere måneders forspiring.
5. Hvor lang er udviklingstiden?
Tidlige sorter kan være en fordel i en kort vækstsæson.
6. Er det F1 eller en frøstabil sort?
Særligt vigtigt, hvis du vil gemme dine egne frø.
7. Hvor mange frø indeholder posen?
Sammenlign ikke kun prisen på posen.
8. Er frøene friske og fra en troværdig forhandler?
God spireevne er vigtigere end flot emballage.
De bedste frø er dem, der passer til din have
Der findes ikke ét frømærke eller én butik, der automatisk er bedst til alle.
Den bedste frøpose til dig er den, der indeholder en sort, som passer til dit klima, din plads og det resultat, du ønsker.
Til almindelige grøntsager kan frø fra supermarkedet eller havecentret sagtens være tilstrækkelige.
Vil du have større udvalg, specifikke egenskaber eller usædvanlige sorter, er specialiserede frøbutikker værd at undersøge.
Og vil du selv gemme frø år efter år, bliver frøstabile og gamle sorter særligt interessante.
Så næste gang du står foran et stativ fyldt med frøposer, skal du ikke kun kigge på billedet på forsiden.
Vend posen om. Læs sortsnavnet. Se på såtidspunktet. Undersøg plantens behov – og vælg frø efter den have, du faktisk skal dyrke dem i.
Det giver et langt bedre udgangspunkt for en god høst.


